Velkommen til All Office (tidligere Print Danmark) – en stolt virksomhed, som tilbyder skræddersyede løsninger, der dækker din virksomheds behov inden for print og arbejdsflow. Vi har gennem mange år specialiseret os i alt fra dokument-workflow og print-infrastruktur til grafiske løsninger og tilbehør til det moderne kontor. Derfor tilbyder vi i dag professionel rådgivning og løsninger til håndtering af persondata, fakturaer, Follow Me printing, Managed Print Services, dokumentarkivering, professionelle skærme, kontorartikler og grafiske opgaver.
Vi er i dag en af Danmarks største uafhængige leverandører af multibrand printløsninger, og fra vores kontor i København tilbyder vi landsdækkende salg og service til alle virksomheder, som ønsker at lette og effektivisere hverdagen. Vores løsninger tilpasses den enkelte kunde, og derfor tilbyder vi vores hjælp til alle virksomheder, store som små. Vi indgår altid i tæt samarbejde med vores kunde, så vi i fællesskab finder frem til den helt rigtige løsning.
Vi gør din hverdag nemmere
Vores fornemmeste opgave er at lette og effektivisere din virksomheds hverdag, når det gælder print, kontorartikler og håndtering af digitale- og papirbårne informationer. Vores medarbejdere er alle eksperter på hvert deres felt. Derfor kan vi håndtere alle typer af opgaver og garantere en løsning, som dækker jeres ønsker og behov
Alle vores løsninger udarbejdes i tæt samarbejde med den enkelte kunde. Vi starter altid ud med en række fortløbende sparringer, hvor vi rådgiver jer omkring vores ydelser. Dernæst tager vi et kig på jeres nuværende løsning og lytter til jeres ønsker og behov. Når først vi har tilegnet os et dybdegående kendskab til jeres virksomhed, skræddersyr vi i fællesskab den optimale løsning, som opfylder alle jeres ønsker. Vi kigger på administrative arbejdsgange, da selv små effektiviseringer i daglige arbejdsgange, kan resultere i væsentlige besparelser af både omkostninger og ressourcer på årsbasis.